Ofte stillede spørgsmål

FAQ

Hvad adskiller Compassion i forhold til andre organisationer?

Compassions arbejde er baseret på fire klare værdier:

- Jesus i centrum. Evangeliet formidles til hvert enkelt barn på en måde, der er tilpasset alder og kultur - og aldrig med magt.

- Børn i fokus. Vi arbejder holistisk med hvert enkelt barn.

- Menighedsbaseret. Vi vælger at arbejde med lokale menigheder, hvor der er engagerede troende, der kan undervise, vejlede og hjælpe børnene. Dette gøres i samarbejde med forældrene og lokalbefolkningen.

- Integritet. Vi arbejder bevidst med at opretholde en høj standard for integritet og kompetence, så vi kan hjælpe børnene på den bedst mulige måde. Vi er forpligtet til at hjælpe børn, familier og menigheder ved at udvikle relevante programmer til børns udvikling. Vi er forpligtet til at arbejde efter en høj professionel og bibelsk standard.

Hvorfor fokuserer Compassion på individuelle fadderskab?

I løbet af de mere end 60 år Compassion har lavet udviklingsarbejde, har vi set mange forskellige metoder brugt til at bryde den onde cirkel af fattigdom i børnenes liv. Vi har opdaget, at forandrede omstændigheder sjældent ændrer folks liv, men modsat vil forandrede mennesker ændre deres omstændigheder.

Social udvikling fokuserer på skiftende eksterne forhold og er også en vigtig del af vores arbejde. Vores hovedfokus er dog det enkelte barn og dets udvikling - en tilgang, der ser hvert barns unikke værdi og gudgivne potentiale. Mange af disse børn bruger det, de har lært, til at skabe positive forandringer i deres samfund.

Hvor arbejder Compassion?

Compassion samarbejder med over 8.000 lokale kirker i 25 lande verden over: Bangladesh, Bolivia, Brasilien, Burkina Faso, Colombia, Ecuador, El Salvador, Etiopien, Den Dominikanske Republik, Ghana, Guatemala, Haiti, Honduras, Indonesien, Kenya, Mexico, Nicaragua, Peru, Filippinerne, Rwanda, Sri Lanka, Tanzania, Thailand, Togo og Uganda.

Hvor længe varer fadderskabet?

Fadderskabet varer, indtil barnet har afsluttet sin uddannelse, hvilket normalt sker, når barnet er fra 18 til 22 år afhængigt af landet og barnets personlige forhold. Det sker, at fadderskabet slutter tidligere. Ofte skyldes dette, at familien flytter til en anden region, hvor Compassion ikke har et projektcenter.

Hvordan udvælger Compassion de børn, som bliver en del af projekterne og dermed får en fadder?

Compassion har retningslinjer for hvilke børn, der skal modtage hjælp. Den lokale menighed har fået træning i at vurdere, hvilke børn der har det største behov i lokalsamfundet. Disse børn opfordres til at deltage i projektet med samtykke fra forældrene.

Hvad sker der, hvis der er flere børn i familien?

Compassions mål er at nå ud til så mange familier som muligt. Der er derfor normalt kun et barn i familien, der får lov til at deltage i projektet, men hvis familien har et særligt stort behov for hjælp, kan flere børn i samme familie registreres. Programmet gavner hele familien gennem samarbejde med personalet, sundhedsundersøgelser, ernæringsvejledning og mad, forældreuddannelse og andre aktiviteter i menighedens regi.

Hjælper Compassion kun børn, der har kristne forældre?

Nej. Vi hjælper de børn, der har mest brug for det, uanset deres tro. Forældrene gøres opmærksom på, at Compassion er en kristen organisation, samt at de børn, der deltager i projekterne, har forskellige etniske og religiøse baggrunde.

Hvad sker der, hvis jeg afslutter mit fadderskab?

Fadderskabet har ingen bindingsperiode, og vi forstår, at dine omstændigheder kan ændre sig. Men kontakt os gerne, hvis du er nødt til at annullere fadderskabet, så vi kan finde en ny fadder til barnet så hurtigt som muligt! Barnet kan fortsætte i programmet uden afbrydelse.

Kan jeg besøge mit fadderbarn?

Ja, hvert år er der flere faddere, der besøger deres fadderbarn. Vi kan hjælpe dig med at organisere et besøg hos dit fadderbarn. Fortæl os mindst 10 uger i forvejen, så vi kan hjælpe dig med planlægningen. Send os en e-mail på info@compassiondk.dk

Hvor kan jeg finde mit faddernummer?

Dit faddernummer består af 8 tal og starter altid med 0. Dit faddernummer står i dit velkomstbrev. Du kan også se fit faddernummer i det øverste højre hjørne på de breve du modtager fra dit fadderbarn. Hvis du ikke kan finde dit faddernummer, kan du altid kontakte os. 

Denne side benytter cookies Læs mere