Hvordan fungerer Compassions arbejde?

Compassion befrier børn fra fattigdom i Jesu navn

Vi tror på, at folk kan opnå en livsændrende forandring indefra og ud. Derfor lærer vi børnene, at Jesus elsker dem ubetinget. Det giver dem ekstra styrke i kampen mod fattigdom.

Fadderprogrammet fokuserer på det enkelte barn. Vi arbejder med børn, fordi de er mest udsatte og sårbare. Vores tilgang til vores arbejde er holistisk. Det betyder, at vi hjælper børnene på flere områder i livet - udover at imødekomme deres fysiske og økonomiske behov. Fattigdom er komplekst, og vi mener, at man skal møde hele mennesket i alle livets aspekter for at bekæmpe fattigdom. Livet handler om mere end sundhed og økonomi. Ved at arbejde med sind, krop, hjerte og det åndelige aspekt kan børn befries fra fattigdom. Ud over at tage sig af børnenes primære behov lærer de, at de er vigtige og elskede. De får at vide, at Gud elsker dem, og at han har en plan for deres liv. De får at vide, at de er lige så meget værd som alle andre, selvom de er vokset op i fattigdom. De sociale aktiviteter på Compassion centeret er også vigtige for barnets fremtid.

Denne side benytter cookies Læs mere